Der er blevet fremsat ønske om at den nuværende Digital bane skal erstattes med en ny 4-sporet bane opbygget med Slot-It ”Policar” skinner og skiftespor (Note 1).
Den nye bane vil således kunne anvendes både som 4-sporet analog bane og som 4-sporet Digital bane efter Oxigen princippet, til gavn for både mandags og torsdags kører i klubben.

Bestyrelsen har besluttet at bakke op omkring dette gode forslag.

Da projektet er budgetteret til op imod 20.000, og således opsluger hele klubbens nuværende kasse beholdning, og lidt af næste års kontingent, ønsker vi dog en bred konsensus.

Såfremt blot et medlem af klubben ønsker at der indkaldes til en ekstra-ordinær general forsamling om emnet, arrangere bestyrelsen gerne dette.
I så fald, fremsend venligst dit anonyme ønske i en mail til formand Michael Olsen (michael@bottern-olsen.dk)
Det er ikke gavnligt at starte en debat på Facebook eller mail storm som måske ikke ses af alle klubbens medlemmer.

Bestyrelsen har et specifikt projekt i tankerne som er nærmere beskrevet i note-2.

Med de bedste hilsener,

Bestyrelsen i Egedal Slotcar Club,
Michael Olsen, Per Nielsen, Michael Sivertsen og Carsten Grønnemann.

– – –

Note1: Beskrivelse af Polycar systemet
 ”Policar” systemet betyder high-grip, hård plastik med meget jævn og flad overflade, 89 mm mellem sporene og hele 8 mm rille dybde. Der er fuld boarders på alle yder kanter uden ”kerbs” og der er op til 6 forskellige radier sving at tage fra, således at der teoretisk kan bygges i op til 12 spor, om man ønsker,

Eller bare en bane med forskellige radier sving.
Desuden er der låse tappe på siden af skinnerne, således at der ikke bare er helt jævne samlinger i længde retningen, men også på tvær retning af sporene.
Ved analog drift er skiftesporene ”låste”, således at der ikke pludseligt opstår et utilsigtet sporskifte.

Sporskifterne er ”lange” (2 lige skinner), således at de problemfrit kan foretages spor skifte i høj fart.

Store Policar klub baner er meget udbredt især i Italien og Spanien.

Note-2: Opbygning af den foreslåede bane
Vi er rigtigt glade for layout’et fra Wynns banen.
Men et forslag om at lægge sporskifter i Wynns Scalextric banen falder på at de ikke er tilstrækkeligt låste ved analog drift. Desuden er ikke alle lige begejstret for ujævnhederne, ”Kerbs”, lav rille dybde og kun 78 mm mellem sporene.
Det sagt har Scalextric også sine tilhængere og nostalgiske charme. Forslaget er altså ikke lig med at nedlægge Wynns.


Men med inspiration fra Wynns, vil vi gerne prøve at skabe en lige så spændende bane, dog i et mere modernet og opdateret skinne system som er velegnet til både 1:32, 1:24 og Digital kørsel.

Det foreslåede layout fremgår af vedlagte tegninger.

Understøttelsen foreslås lavet efter ”bord” modellen med grønt klæde og skinner på toppen.
Bordet vil få afrundede hjørner og evt. indhak for nemmere adgang til påsætning.
Der skal være hjul under banen på samme måde som på Oak-Valley.

Vi forventer at det vil være muligt at lave under-bordet i sektioner og i et værksted udenfor klubben, således at der ikke skal foregå save arbejde med tilhørende støv problemer i klubbens lokaler.

Banen vil blive udstyret med både optisk LapMaster, og med digital styre system for Oxygen (Cron02 ?).

Dertil naturligvis et passende strøm anlæg med separat strøm til hvert spor.
Der skal minimum være banan stiks tilslutning som hot-wires til fuldgas med et jumper kabel ved digital kørsel. Vi overvejer lige om der også skal være XLR, da utilsigtet brug af XLR samtidigt med hot-wire fører til katastrofer!

4 Responses

  1. Designet har kopieret det eneste dårlige fra Wynn’s – sving lige inden donut og igen sving lige inden den modsatte baneoverkørsel.
    Kan vi ikke lade være med det, det er evig grund til diskutioner og irriterende trackcall når der havner biler under broen.
    Mindst 3-4 ligestykker inden man skal ind under et andet banestykke, så kan chikaner og sving være hvor påsætterne kan nå og se bilerne.

  2. Hejsa

    Jeg synes, at det er et rigtigt godt forslag med en ny digital bane, kan kun støtte op om bestyrelsen forslag.

    Men hvor er pitlanen i dette forslag? Det skal da være muligt, at få benzin og eventuelt nye dæk på bilen (fremtidige feature set i Chromo 2).

    Når det gælder digital, så kan man ikke køre i begge retninger. Det er i forhold til pladsering af magneter og deres funktion i relation til pit ind og ud plus S/F markeringen.

    Når det gælder selve udformingen af banen, så er det baseret på mine erfaringer med digital bane, så er det et spørgsmål om interaktioner af forskellige udforminger af banen over et stykke tid.

Skriv et svar